BØNSLIV
Undervisning: Hvordan be’r man – og får resultater?

Bliv klar over din identitet og autoritet. Vær konkret – og forvent et resultat.Den første hele uge hvert år arrangeres der bedemøder i kirker og missionshuse på tværs af kirkeskel. Det er meget positivt. Men ofte beder vi diffust og uden forventning om svar.
Når jeg i denne artikel forsøger at opmuntre til en mere bibelsk form for bøn, er det ikke i selvretfærdig kritik, men nærmere i desperation – fordi vi i Danmark har et desperat behov for Guds indgreb.
Derfor må flere af os blive aktive forbedere.
Jeg har selv bedt mange ”gamle bønner” uden resultater, fordi jeg ikke vidste bedre. Heldigvis har jeg været så heldig at møde kristne – fx i Afrika – som har lært mig at bede mere bevidst.
Når vi beder uden håb, så synker vi ned i depression. Men når vi beder åndelige bønner – ledet af Guds ånd – så løfter de os. De giver os ny erkendelse, nyt mod og nyt håb.
Derfor er det vigtigt at lære at bede ”i ånd og sandhed”. (Joh 4,23-24).
Det fantastiske ved at være kristen er, at vi livet igennem kan opdage nye sandheder – hvis vi er åbne for dem. Det gælder også bønslivet. Det behøver ikke være tungt og skuffende. Tværtimod.
Det handler først om at opdage vores identitet som kristne og gøre brug af den åndelige autoritet, vi har fået, men også om at adlyde og selv begynde at handle i tro på det, vi beder Gud om.

Bøn er jo ikke nogen videnskab og kræver ikke, at vi kan formulere os i et religiøst sprog. Tværtimod.
”Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det,” advarer Jesus (i Markus 10,13-16).
Børn er tillidsfulde og uden de store teologiske bagtanker. De kommer bare til Jesus med deres behov.
Sådan ønsker Gud, at vi skal komme til ham: Enkelt, tillidsfuldt – og uden forbehold.

Når vi ”gamle” kristne mødes for at bede sammen, så er bønnerne ofte fyldt med forbehold. Hvis man ikke (længere) oplever, at Gud svarer på bøn, så formulerer man sig nemlig som ”katten om den varme grød”, for ikke at bede om noget konkret, som man alligevel ikke har tro på.
Det er ofte meget svævende, hvad vi egentlig ønsker. Ofte bliver det bare til smukke talemåder.
”Lad dit lys skinne iblandt os, o Herre Gud…” Jo, men hvordan lige…?
Andre beder om noget, der er for abstrakt til, at man kan forholde sig til det:
”Gud, skab fred i verden… Stop alle krige… Giv mad til de sultende… ”
Alle disse gode ønsker er ligesom rettet til den forkerte. For det er os selv, der skaber ufred og krig. Der er mad nok til at mætte de sultende, men det kræver vel, at vi selv deler ud af vores overflod.
Hvis vi ønsker Guds hjælp, kræver det ofte, at vi selv tager det første skridt. Vil vi det?

Mange har tilegnet sig en sprogligt passiv bede-form, hvor det er svært at vide, hvem der egentlig skal gøre hvad.
”Gud, lad os leve, som det er din vilje…” beder man. Det er smukt, ja, men kan Gud få os til at leve, som Han vil…?
Nej, for Gud har givet os en fri vilje, og han respekterer, at det er OS, der vælger, hvordan vi vil leve.
Så hver gang, du af gammel vane vil sige ”Gud lad os…” så stop lige op og sig i stedet: ”Gud, nu vil jeg begynde at gøre det og det… Tak fordi du giver mig kraften til det.”

Ofte minder Helligånden os om det, vi skal gøre, når vi beder til Gud om et problem.
I Bibelen siger Gud ofte gennem sine profeter til folket, at han ikke vil høre deres bønner, når de bare fortsætter med at leve i synd og uretfærdighed. Ja, han afviser også deres ofre, når deres hjerter er hårde.
I Bibelen antydes det også, at Gud ikke svarer på bøn, hvis der er uopgjort synd i vores liv. Se fx Salme 139,23-24; 66,18; Præd. 28,9,13; Esajas 59,1; Ordspr. 15,29.
Jakob siger, at det er en retfærdigs bøn, der har en mægtig kraft (Jak. 5,16). Og han opfordrer os til at bekende synder for hinanden og tilgive i forbindelse med bøn.

I moderne kristendom tales der næsten ikke om, at vi skal omvende os og følge Jesus…
Det bliver ofte til, at Gud elsker os uanset hvad. Og selv om det er sandt, at Gud elsker alle mennesker, så betyder det jo ikke, at alt, hvad vi gør, så bare er okay. Synd er synd. Og Gud hader synd, – og det ville vi nok også gøre, hvis vi indså konsekvenserne.
Men i stedet opfordrer nogen os endda til at ”skælde Gud ud” når vi oplever syndens konsekvenser i vores liv…
Det er et pinligt tegn på, at vi ikke erkender vores reelle stilling over for Gud.

Selvretfærdighed
Når vi kommer til Gud, skal vi netop ikke komme i vores egen retfærdighed – som den selvretfærdige farisæer i templet, men som synderen, der bad: Gud vær mig arme synder nådig (Lukas 18, 9-14).
Hvis vi ikke mener at have desperat brug for Jesus og hans retfærdighed, har vi ikke noget at gøre foran Hans trone.
Det er kun i kraft af Jesus, at vi har fået adgang til nådens trone (Hebr. 4, 14).
Men så har vi til gengæld også fri adgang. For i Jesu retfærdighed har vi fået en helt ny status. Og det er i den status, vi kan bede – og få svar.

Når vi bliver frelst af Guds nåde og født på ny ved Helligånden, så er vi ikke længere håbløse syndere. Nej, vores nye identitet er nu, at vi er tilgivne, rensede, retfærdiggjorte, elskede Guds-børn.
Og der er endnu mere i ”pakken”. Johannes skriver om, at ”alle dem, der tog imod ham (Jesus), gav han ret (dvs. magt, myndighed, autoritet) til at blive Guds børn” (Johs 1).
Han taler om, at vi er ”født af Gud”. Født på ny. Noget helt nyt er altså begyndt.
Som Guds børn har vi fået rettigheder. Vi har fået autoritet, som sønner eller døtre af en enorm magthaver.

Paulus skriver om, at ”når vi er børn, så er vi også arvinger” (Rom. 8,17).
Vi har arvet ”al den himmelske velsignelse” med Jesus.
Det er ikke sikkert, at du har opdaget den og lever i den nu, men du HAR den.
Vi er ikke blot 2. eller 3. rangs borgere i en verden, hvor der ikke rigtig er plads til religiøse mennesker, så vi skal stå med hatten i hånden.
Nej, for ”Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige” (Kol. 1,13).
Vi er hævet over denne verdens bedømmelse. Vi har del i noget, der er langt større.

Vores identitet er nu, at vi er ”nye skabninger”.
Fordi: ”Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” (2 Kor 5,17)
Jeg véd fra mit eget liv, hvordan denne nye Kristusbevidsthed giver en helt ny tilgang til problemer, som man før bukkede under for. Man kan gå lige ind i udfordringer, fristelser og angreb – og sejre i Guds kraft. Man behøver ikke frygte hverken død eller djævel eller dæmoner – eller mennesker…!

Vores nye identitet giver os også en helt ny forståelse af, hvad bøn er.
Vi behøver ikke plage Gud: ”Vil du ikke nok…” For Jesus har allerede sagt ”Jeg vil – ” (Matt. 8,3).
Det er ikke hos ham, forhindringerne findes.

For at kunne bede og opnå resultater må vi forstå, at vi ikke skal overtale Gud til noget. For Gud er ikke imod os, han er for os.
Ja, endnu bedre: Han er i os! Gennem Helligånden kan Gud være i vores hjerter, dvs. i vores tanker. Han vejleder os og er som et kildevæld.
Selvfølgelig har vi fortsat lov til at bede Gud om at give os noget. Men nu kan vi gøre det med forventning. For Jesus har allerede lovet, at hvad som helst vi beder om, det skal vi tro, at vi har fået (Mark 11,24) – så vil vi få det.

Vi ser også i Markus 16, at Jesus lover sine efterfølgere, at de skal helbrede syge og uddrive onde ånder. Han siger ikke, at de skal bede ham om at gøre det. Han sendte Helligånden, for at de skulle ”få kraft” (Ap. 1,8). Det var dem – os – der skulle gøre det.
Kan vi da det…?
Ja, men ikke i vores egen gamle religiøse identitet, men i kraft af vores nye fødsel og nye identitet.
Nu kan vi faktisk befale ting at ske i den åndelige verden, og fordi Jesus har vundet, må dæmonerne vige.
De skal adlyde Jesu navn.
For: ”Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.”
(Filipperbrevet 2,9-11)

Vi kan kun befale og proklamere, hvis vi gør det i overenstemmelse med Guds ord og Helligåndens vejledning.
Men det er heller ikke svært. Vi har masser af gode løfter og ord i Bibelen, som viser os Guds gode vilje. Og når vi beder ved at citere disse sandheder, så skaber Guds levende ord det, du nævner.
Udtalte ord har en virkning i den åndelige verden. Sådan har Gud indrettet det. Det tog mig mange år at fatte, fordi jeg hang fast i det materialistiske verdensbillede. Men i det bibelske verdensbillede, er der ikke kun materie, der er også en åndelig virkelighed, som samvirker med den materielle.
Der er en åndelig virkning af vores ord, som er langt stærkere end den psykologiske.
Hvis vi bruger den magt, som vi har fået i bønnen, så kan vi skabe forandring. Ikke blot i vores eget liv, men også i familien, på arbejdspladsen, i kirken – og i samfundet!
Vi bringer jævnligt eksempler på bønnens magt i Udfordringen, og mange af os har også personlige oplevelser med bønnens stærke magt.
Måske er alt dette kendt for dig. Vi har jo mange erfarne og åndsfyldte læsere.
Men hvis det er nyt og ukendt for dig, som det i mange år var for mig, så begynd at proklamere (sige højt) hvad der er Guds sandheder om din situation. Så vil ikke bare din sindstilstand ændre sig, det vil din situation også.

Du kan fx bede sådan – fordi det er nogle af Guds sandheder fra Bibelen om dig:
Jeg har ret og autoritet til at kalde mig Guds barn. Jeg er højt elsket. Jeg er renset for al synd ved Jesu blod. Jeg er en ny skabning. Jeg er under Guds beskyttelse. Engle vogter over mig. Intet våben skal nå mig. Jeg har fået helbredelse ved Jesu sår. Jeg er velsignet. Gud har gode planer med mig. Hvad enten jeg lever eller dør er jeg i Guds hænder. Jeg skal leve for evigt med Ham.
Studér selv Bibelen, og find andre eksempler, og proklamér så, hvem du er i Kristus, og brug din bønsmagt.